Arkiv for november, 2010

Bestyrelsesmøde d.24.11.2010

Referat fra bestyrelsesmøde i grundejerforeningen Stadion 24. november 2010

Tilstede: Linda, Henrik, Per, Peter, Øystein (referent).

1. Bankkonto

Alle foreningens penge er nå overført til vores netbankkonto. For øjeblikket er saldo ca. 7.500 kroner.

2. Hjemmeside

Teksten på hjemmesiden skal opdateres. Øystein sender tekst om foreningens historie til Jesper.

Vi vil oprette en fælles mailadresse for bestyrelsen, som kan videresendes til de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Vi vil lægge et Worddokument på hjemmesiden, hvor man kan se hvilke datoer teltet er udlejet. Hvis man ønsker at leje teltet, skal der sendes en mail til bestyrelsen, og pengene overføres til foreningens konto. Kassereren opdaterer dokumentet, når pengene er kommet ind på kontoen. Linda kontakter Jesper om dette.

3. Vand i kældere

Henrik har lavet en skrivelse til kommunen vedr. problemerne med vand i kældrene på vejen, sammen med en oversigt over omfanget af vandskaderne i august. Bestyrelsen er i enige brevets indhold, og brevet er efterfølgende sendt til kommunen.

4. Brev til kommunen vedr. vejen

Linda vil skrive et brev til kommunen med opfordring til, at der gøres noget med kloakeringen og udformningen af vejen mod Lisbjergvej. Kommunen opfordres i samme brev til, at gøre noget med forholdene ved parkeringspladsen, f.eks. ved at bruge stabilgrus. Kommunen skal have ros for at have løst problemet med dunkingen i vandrørene.

5. Opmagasingering af foreningens udstyr

Foreningen har fået tilbudt 25 klapstole men har intet sted at stille dem. Willy (nr. 29) vil undersøge, om disse (og evt. alt det udstyr, som nå står i krybekælderen hos Linda) kan stilles over i Stadionhallen.

Næste møde onsdag d. 2. marts klokken 20.00 hos Peter (nr. 51).